Nyheder

Selvstændige friholdes for øremærket barsel 

 

Nyheden kom frem tirsdag d. 26.10.2021 under Formandsmødet hos SMVdanmark, hvor direktør Jakob Brandt og politisk chefkonsulent Alexander Nepper havde travlt med at tale med journalister under den afsluttende middag. Deltagerne til dagens arrangement (incl VIRKSOMME kvinder) havde om eftermiddagen hørt fra de konservatives formand Søren Pape, at han regnede med at en endelig aftale ville falde på plads senere på dagen.

VIRKSOMME kvinder hilser også aftalen velkommen, da det kunne have fået store konsekvenser for små selvstændige, hvor driften af virksomheden er afhængig af at ejerlederen, uanset om det er mor eller far, der har virksomheden.

VIRKSOMME kvinder har d. 27.09.2021 opfordret Beskæftigelsesudvalget til at tænke over, hvordan de selvstændige kan sikre sig imod at skulle lukke forretningen, fordi de skal være på barsel i 11 uger.

Vi anbefalede at der tænkes fleksibilitet ind i ordningen, så valget f.eks. kunne være, at være på barsel hver anden dag fremfor flere uger i træk. Lad det være op til familien, hvordan og hvor sammenhængende barslen tages.

Anette Laursen – Vk-Landsleder

Læs hele Vk-brevet til beskæftigelsesudvalget om fordeling af barsel her:
https://virksommekvinder.dk/wp-content/uploads/2021/10/2021-09-27_Vk-brev-til-beskaeftudv_Barselsfordeling_ala.pdf 

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer